Huse med historie i Fjerritslev

tysk-soldat-ved-fjerritslev-skole (1)

Huse med historie i Fjerritslev

En fortælling i ord og billeder ved Ejgil Bodilsen

Torsdag 8. september 2016 kl. 19.00 i Tinghuset

 

Selv om Fjerritslev aldrig blev mere end en forholdsvis stor stationsby, har den på mange måder et præg af købstad. Gennem årtierne siden jernbanens fremkomst i 1897 har Fjerritslev ofte været benævnt som Han Herreds hovedstad, ikke mindst på grund af statslige funktioner som tinghus og dommerkontor.

Og i dag, hvor både jernbane og offentlige instanser er nedlagt, lykkes det stadig at bevare købstadspræget med en bymidte, der er præget af et livligt handelsmiljø og en række fine bygninger, der har fået lov at bevare deres oprindelige præg.

Bag husenes facader – hvad enten de er oprindelige eller bygget om til ukendelighed i forhold til stationsbyens barndom – gemmer der sig ofte en spændende historie. Og en række af disse historier tager vi fat på, når vi mødes i Tinghuset til billedforedraget »Huse med historie i Fjerritslev« torsdag 8. september.

 

Billetter købes ved indgangen. kr. 50