Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.
MANGE ØREHÆNGERE VED KONCERT I TINGHUSET.
Der bliver for publikum tale om genkendelsens glæde ved mange af de toner, som vil lyde ved koncerten i Tinghuset i Fjerritslev på onsdag d. 6. oktober kl 19. På programmet er nemlig skønne klassikere fra såvel filmmusikkens som musicalens og operettens verden – numre, som er knyttet til nogle af de allerstørste forestillinger og film, eller som er blevet udødeliggjorte af store sangere gennem tiden. Bag fremførelsen står de tre lokale Cecilie Vestergaard Wennerlin (violin), Christian Vestergaard Wennerlin (klaver) og Per Iversen (sang). De byder på et varieret repertoire, som spænder over musical- og filmtoner fra det meste af det 20. århundrede til sange af både ABBA, Thomas Winding og Lis Sørensen samt Robbie Williams. Der bliver for publikum ligeledes lejlighed til at stifte bekendtskab med musik, skrevet af både Cecilie og Christian Vestergaard Wennerlin, skrevet til danske digte.
Billetter kan købes ved Renés Vin og Grønttorv eller ved koncerten.

Køb billet hos Rene’s Vin og Grønt
Kr 120,- medlem. Kr. 140,- ikke medlem.