Plader & Procenter
marts 20 kl. 18:00 - 22:30
Spil din yndlings Plade/vinyl på Tinghuset
Fredag den 20. marts 2026 afprøver vi et nyt koncept på Tinghuset, Plader & Procenter.
Koncepter er, at du medbringer din yndlings plade/vinyl, til en hyggelig aften på Tinghuset. Det kunne være LP’en du har et særligt forhold til. LP’en som du kyssede og flettede fingre til for første gang. LP’en som får dig til at danse. LP’en som altid gør dig glad. LP’en som tvinger luftguitaren frem, eller LP’en som du stortuder til osv. Smid den på pladespilleren, og fortæl os hvorfor vi skal høre netop din plade, en histore eller en anekdote.
Det er selvfølgelig helt frivilligt om man vil stille sig op og fortælle. Man, skal også være velkommen til blot at lytte til musikken, mens man nyder en god øl, et glas vin, en drink og quizzer med din nabo. Aftenen byder nemlig også på en musikquiz, som alle kan være med på.
Vi stiller et godt anlæg og pladespiller op, og byder på en velassorteret bar med øl, vin og spiritus til rimelige priser.
Tag din ven, kæreste, kollega eller nabo med til en hyggelig aften på Tinghuset, hvor kærligheden til musikken, duften af vinyl og snak, blander sig med smagen af procenter.

Pris: 75,- kr.
Billetter kan købes på billetsalg.dk